De centrale nyheder.

Kvindlæg!

"Vi er to højskoleelever fra Silkeborg Højskole. Over den seneste tid har vi overvejet, hvad kvindens rolle er i det 21. årh. I Danmark bryster vi os af at være et land med en høj grad af ligestilling. Dog har vi ved nærmere undersøgelse opdaget, at der ikke er tale om en så høj ligestilling som først antaget. Med vores blog vil vi henvise til materiale og bidrage med indlæg, vi finder relevante inden for denne problemstilling med henblik på at skabe et forum for debat."
Se bloggen her: http://kvindlaeg.blogspot.com/

Politik på Silkeborg Højskole.

Klimakrisens positive elementer

På trods af dunkle udsigter, kan klimakrisen medfører en række positive elementer, som på lang sigt kan være til stor gevinst for alle mennesker.

Verdens undergang truer os. Hvis ikke verdens ledere i disse dage forhandler en ambitiøs klimaaftale på plads, er fremtiden for kommende generationer mørk. Således fremkalder klimakrisen en række skrækscenarier, men der er måske lys i mørket – for klimakrisen medfører en række positive elementer, som vi må dyrke og tage med os ind i fremtiden. Muligheden for et styrket internationalt samarbejde, ny teknologi og viden og et generelt større fokus på økologi, natur- og miljøspørgsmål kan blive gevinster, som generationer frem kan gavne befolkningen i hele verden.

Hvad har eksempelvis økologi og klimakrisen egentlig med hinanden at gøre – umiddelbart ikke specielt meget? Naturligvis er der i økologiens grundtanke en stor samhørighed imellem natur og produktion, men det er vanskeligt at måle forskellen på CO2-udledningen imellem økologisk og konventionelt landbrug. Alligevel er de 50.000 liter kaffe og de 15 ton kartofler, som serveres under klimatopmødet i København, økologiske. Og det på trods af at ingen har sagt et ord om, at kaffen og kartoflerne nødvendigvis må være økologiske. Den økologiske fair trade-kaffe er dog et tydeligt signal om en generel større miljøbevidsthed og en større forståelse for den omfattende betydning af fair trade. Denne miljøbevidsthed som får internationale virksomheder, om end med et andet motiv, til at tænke miljø og natur ind i virksomhedernes produkter og markedsføring, en miljøbevidsthed som i sidste ende er til stor gavn for klode – såvel som klima.

Hvis klimakrisen skal løses, må politikerne adoptere den miljøbevidsthed, som virksomheder og borgere netop nu udviser. Virksomhederne tænker profit og anlægger miljøstrategier for at tiltrække de miljøbeviste kunder og selv det tidligere noget miljøforskrækkede Konservative har anlagt en miljøbevist partiprofil for at fastholde nye grupper af vælgere med holdninger til miljø. Det er altså populært, såvel som nødvendigt, som aldrig før, at værne om miljøet.

Når verdens ledere mødes i Bella Centeret gives der en ultimativ mulighed for, på tværs af kultur og nationalitet, at opnå en fælles forståelse for globale miljøproblemer. Kulturelle forskelligheder truer netop nu med at splitte verden i to eller flere dele, med vesten på den ene side, de muslimske lande på den anden – og muligvis med de opkommende økonomier i Kina, Indien og Brasilien på en tredje. Kan der i København nås til enighed om en fælles klimastrategi, vil afstanden blive mindre og verden rykker tættere sammen. Og dette er positivt. For med denne forståelse vil et større fokus på langsigtede løsninger på et skrøbeligt miljø (også i international politik) rykke nærmere.

Opfordringen til politikere og embedsmænd på topmødet, danske politiske partier og til alle klimabekymrede folk i det hele taget, må lyder på, at fastholde fokus på de positive elementer fra klimatopmødet, som kan medføre en øget miljøbevidsthed hos virksomheder, lande og hos befolkningen generelt. Arbejdet for bæredygtighed stopper ikke når COP15 afblæses, men det er her det skydes for alvor i gang.