Klimakrisens positive elementer

På trods af dunkle udsigter, kan klimakrisen medfører en række positive elementer, som på lang sigt kan være til stor gevinst for alle mennesker.

Verdens undergang truer os. Hvis ikke verdens ledere i disse dage forhandler en ambitiøs klimaaftale på plads, er fremtiden for kommende generationer mørk. Således fremkalder klimakrisen en række skrækscenarier, men der er måske lys i mørket – for klimakrisen medfører en række positive elementer, som vi må dyrke og tage med os ind i fremtiden. Muligheden for et styrket internationalt samarbejde, ny teknologi og viden og et generelt større fokus på økologi, natur- og miljøspørgsmål kan blive gevinster, som generationer frem kan gavne befolkningen i hele verden.

Hvad har eksempelvis økologi og klimakrisen egentlig med hinanden at gøre – umiddelbart ikke specielt meget? Naturligvis er der i økologiens grundtanke en stor samhørighed imellem natur og produktion, men det er vanskeligt at måle forskellen på CO2-udledningen imellem økologisk og konventionelt landbrug. Alligevel er de 50.000 liter kaffe og de 15 ton kartofler, som serveres under klimatopmødet i København, økologiske. Og det på trods af at ingen har sagt et ord om, at kaffen og kartoflerne nødvendigvis må være økologiske. Den økologiske fair trade-kaffe er dog et tydeligt signal om en generel større miljøbevidsthed og en større forståelse for den omfattende betydning af fair trade. Denne miljøbevidsthed som får internationale virksomheder, om end med et andet motiv, til at tænke miljø og natur ind i virksomhedernes produkter og markedsføring, en miljøbevidsthed som i sidste ende er til stor gavn for klode – såvel som klima.

Hvis klimakrisen skal løses, må politikerne adoptere den miljøbevidsthed, som virksomheder og borgere netop nu udviser. Virksomhederne tænker profit og anlægger miljøstrategier for at tiltrække de miljøbeviste kunder og selv det tidligere noget miljøforskrækkede Konservative har anlagt en miljøbevist partiprofil for at fastholde nye grupper af vælgere med holdninger til miljø. Det er altså populært, såvel som nødvendigt, som aldrig før, at værne om miljøet.

Når verdens ledere mødes i Bella Centeret gives der en ultimativ mulighed for, på tværs af kultur og nationalitet, at opnå en fælles forståelse for globale miljøproblemer. Kulturelle forskelligheder truer netop nu med at splitte verden i to eller flere dele, med vesten på den ene side, de muslimske lande på den anden – og muligvis med de opkommende økonomier i Kina, Indien og Brasilien på en tredje. Kan der i København nås til enighed om en fælles klimastrategi, vil afstanden blive mindre og verden rykker tættere sammen. Og dette er positivt. For med denne forståelse vil et større fokus på langsigtede løsninger på et skrøbeligt miljø (også i international politik) rykke nærmere.

Opfordringen til politikere og embedsmænd på topmødet, danske politiske partier og til alle klimabekymrede folk i det hele taget, må lyder på, at fastholde fokus på de positive elementer fra klimatopmødet, som kan medføre en øget miljøbevidsthed hos virksomheder, lande og hos befolkningen generelt. Arbejdet for bæredygtighed stopper ikke når COP15 afblæses, men det er her det skydes for alvor i gang.

Elever blogger om krigen i Afghanistan

Den meningsløse krig

Af Nynne Nørgaard-Christensen og Sys Friis Virenfeldt Larsen

Krigen i Afghanistan er meningsløs i mere end en forstand, og derfor skal de danske soldater trækkes ud øjeblikkeligt. Danmark er den nation, der per indbygger har mistet flest soldater i krigen. Vi mener ikke, at flere danske unge mænd og kvinder skal dø i en absurd krig. Efter 8 år i krig er der stadig ikke sket betydelige fremskridt og det ser sort ud for indførelse af et funktionelt demokrati i Afghanistan. De manglende fremskridt er et tydeligt bevis på, at denne krig er et umuligt projekt. Demokrati kan ikke påtvinges en nation, men kræver folkelig vilje, hvilket ikke er tilfældet i Afghanistan. Den afghanske befolkning ønsker ikke, at de vestlige styrker er i deres land. Nogle mener, at de danske soldater skal blive i Afghanistan for at undgå terror og for at forhindre en ustabil region, men situationen i Mellemøsten i dag er akkurat et modargument mod ovennævnte, da tilstedeværelse af vestlige tropper i Afghanistan netop ikke forhindrer terrorisme og samtidig er regionen fortsat ustabil.  


Krigen i Afghanistan sluger enorme mængder af samfundets økonomiske ressourcer. Kunne disse penge ikke bruges til noget fælles gavnligt i stedet? Ventelisterne til sygehusene vokser og vokser, de ældre har ringe kår og klimaet halter. Vi mener, det er en nødvendigt med en omprioritering. Til sidst er der kun at spørge sig selv, hvorvidt man fortsat ønsker at støtte en meningsløs og umulig krig i Afghanistan, som lokalbefolkningen ikke ønsker eller om man ønsker at bruge ressourcerne på andre fælles opgaver i samfundet.

Danmark må hjælpe Afghanistan videre

Af Christian Bjerre og Lene Bek Jørgensen

Ingen kan være i tvivl om at Afghanistan er et af vores tids største problemer. Pt. er det dog ting som klima- og finanskriser, som overskygger alt. Vi kan, for at blive i den terminologi, kalde det for Afghanistan-krisen, for det er vel det det er når alt kommer til alt. Krise er ”THE buzz-word” vi bruger når noget er på vej til, eller er gået galt.
Vi er ikke et øjeblik i tvivl om at vi skal blive i Afghanistan, spørgsmålet er bare hvor længe, og hvordan. For hvordan sikre at Afghanistan ikke bare udvikler sig til et evigt ”NAM-mareridt”, som vi bliver ved med at sloges med i mange år frem.

Vi tror at vi skal satse langt kraftigere på en civil genopbygning af landet. Kun ved at give den civile del af befolkning forbedringer af deres dagligdag kan vi sikre at have opbakning til den operation vi er i gang med. Det vil i starten koste livet for soldater, da Taleban helt sikkert vil gøre alt for at underminerer dette. Men med tiden vil dette tab blive minimeret når det afghanske folk kan se at de vestlige styrker er i landet for at hjælpe dem, og give dem en forbedret hverdag.

Med det afghanske folks hjælp og opbakning vil Taleban stå endnu svagere, men Taleban vil aldrig forsvinde, det kan vi ligeså godt erkende, og skal de forsvinde? I vores del af verden har vi også yderligtgående grupper/partier, men de accepteres ud fra bestemmelserne om ytringsfrihed. Når alt kommer til alt skal Afghanistan heller ikke blive et nyt Danmark, Tyskland, Holland eller U.S.A. Afghanistan er Afghanistan